Hurtig levering

- dag til dag levering

Fri fragt

- ved køb over 500 kr.

Guide: Dit
barns første
sko

Vi guider dig her til det første køb af sko til dit barn

Der er meget at lære...

Købet af de første sko er noget helt specielt. Det markerer en ny begyndelse og er virkelig et tegn på, hvor hurtigt vores babyer vokser sig til små mennesker.

Fordi det hele er nyt, er der også meget at lære. Vi guider dig derfor her til det første køb af sko til dit barn, så det også ender med at være et godt køb.

1) Hvornår

Tidspunktet for de første sko er ikke nødvendigvis bestemt af alder. Hovedreglen er, at det første par rigtige små sko skal på, når barnet kan gå et par skridt selv. Før barnet lærer at gå, har det faktisk ikke behov for sko.

Sagen er den, at babyfødder ikke kun er bløde udenpå, men også inden i. som lille består barnets fødder mest af brusk, hvilket betyder at de let kan tage form efter fodtøjet. Vent derfor så længe som muligt. Det giver fødderne plads og ro til at udvikle sig naturligt.

En anden grund til at vente er balancen. Barnet har brug for at mærke fast grund under fødderne, når de skal udvikle balanceevnen og lære at gå. Det bedste er bare tæer, da de bruger tæerne til at ’gribe fast i gulvet’. Men vi ved jo også alle at små kolde tæer er et absolut no-go. Derfor er skridsikre strømper eller prewalkers gode muligheder til en start.

2) Størrelse

Den første faktor er længden. Du skal derfor i gang med at måle dit barns fod. En nem fremgangsmåde er at sætte barnets fod op ad væggen, lægge en lineal ved siden af og måle fra væggen til og med den længste tå. Mål dog altid begge fødder. Det er nemlig helt normalt, at der er forskel. Find den rigtige størrelse ud fra målet i vores store størrelsesguide.

Som det næste: Pas på voksetillæg. Dit barn er stadig ved at lære at gå. Derfor skal du kun regne med ca. 1 cm i voksetillæg. Skoene må ikke være for store – så skøjter foden rundt, og dit barn får ikke det rette fodfæste. Samtidig skal der være plads nok til, at foden kan bevæge sig, vokse og finde sin naturlige gang.

Det lyder avanceret, men med en god sål og længden på dit barns fod, skal du nok nå i mål. Du kan også downloade vores fodmåler til hjælp.

3) Støtte

Når størrelsen er på plads, skal du kigge på støtten til de stadig usikre ben. Skoen skal støtte om anklen, altså sidde tæt til foden, så den ikke svupper op og ned. Støtten kommer også fra en fast hælkappe, der sikrer den rette placering af foden i skoen.

 Snøre eller velcro?

Snøre er godt til de helt små. Du kan spænde skoene, så de passer helt perfekt til den lille fod. Samtidig er velcro også et rigtig fint alternativ – specielt i den alder, hvor dit barn selv vil være med. Velcro er nemmere og giver en fin succesoplevelse til ’kan selv’-barnet.

kavat hammar ep blue 2 64cf78c421ce48a1f705fb0983e36077

Kavat begyndersko med velcrolukning

pom pom begyndersko i gold dots 57be9f0cc015ad48bb12a8585d53a7fb

Pom Pom begyndersko med snørebånd

4) Begyndersko eller prewalkers?
Prewalkers er ikke begyndersko. Prewalkers er indendørssko, der kan bruges til at støtte dit barn, når det begynder at rejse sig op og tage de første skridt. De små skal i denne fase kunne bruge tæerne og mærke underlaget for at lære at holde balancen. Derfor er sålen tyndere og blødere end på andre børnesko. Er sålen for tyk mister barnet fornemmelsen.

Prewalkers er ikke en nødvendighed på samme måde som begyndersko. Men de kan være et fint alternativ til strømpesokker og bare tæer, da mange institutioner kræver indendørssko.

bundgaard begyndersko msnorre solv 352a33b43e29aae67de1a9f0fb79a89a

Bundgaard begyndersko med snørebånd