Til leg med fart på
Sutsko eller hjemmesko. Futter eller hjemmesutter. Det bløde og varme fodtøj har mange navne men samme funktion.
Er der institutionsstart lige forude, eller er junior begyndt at stavre rundt i højere tempo end ellers? Så er det vist til tid at få kigget på nye hjemmesko.
Om vinteren handler det især om varme til de små tæer, og der kan være behov for ekstra for eller pels. Når sommeren kommer, kan de til gengæld skiftes ud med et par sandaler købt til indendørs brug. Her skal de bare være skridsikre og støtte fødderne.
Hjemmesko til børn er gode både i daginstitutioner og hjemme på legetæppet. Ligesom både børn, der kravler og har taget de første skridt, har gavn af et par.
Her får skoene, dog forskellige formål. For de helt små handler det blot om at holde fødderne varme. En blød sko med blød sål er helt optimal, så fødderne stadig kan udvikle sig. Til de større børn bliver en skridsikker og fast sål mere central – vi ved alle, at den størrelse har fart på, når der skal leges.
Her er svaret lige så mange, som der er børn. Men vi vil gerne fremhæve to slags: velcro og elastik. Velcrolukningen giver dig mulighed for at spænde skoen helt ind til dit barns fod og sikre mest mulig støtte.
Men også elastikkant eller -bånd er gode, da de tilpasser sig foden. Begge er super praktiske og nemme for barnet selv at være med at tage af og på – i modsætning til hjemmesko med snørebånd.
Der findes mange forskellige modeller, når du skal vælge hjemmesko til dit barn. Vi har fundet et par af vores favoritter frem:
Ballerina-modellen
Her får du en yderst populær model præsenteret. Piger i næsten alle aldre er vilde med det feminine og prinsessede look.
Flere af ballerina-hjemmeskoene, som du finder her på shoppen, er med kryds elastik, så skoen sidder godt fast på foden – det vil sige ingen bekymring, når legen foregår i høj hastighed. Derudover findes de selvfølgelig i et væld af flotte farver og mønstre.
”Bamse støvlen”
De lækre og bløde støvler fra Sofie Schnoor er skabt i et fint og klassisk design. Det søde design og gode kvalitet gør dem til en oplagt vinter-hjemmesko.
De er foret med det blødeste lammeud og lukkes med velcro i siden, så dit barn får en varm sutsko, som er let at få af og på.
Canvasskoen
Den smarte canvassko med gummisål og elastik er nemme lige at smutte i. Her får dit barn en let og dejlig sko, som især er velegnet til de varme dage.
TOMS sko er kendt verden over for deres One for One-koncept. Så hver gang du køber et par TOMS sko, forærer producenten et par sko til et barn i den tredje verden.
Pom Pom hjemmesko
Pom Pom hjemmesko er en klasse for sig. Kollektionen har efterhånden vokset sig stor, men Pom Pom er stadig kendte og elskede for deres hjemmesko, som laves i tyndt og blødt skind. Derudover har de en fin, tynd gummisål, der giver et skridsikkert og fleksibelt underslag at lege på.
Mange børn har ikke decideret brug for støtte i deres hjemmesko, men det kan alligevel være rart for en del børn med lidt ekstra stabilitet. Her er en sutsko med fasthælkappe perfekt, som der også er mulighed for at få fra Pom Pom.
Husk at de små hjemmesko ikke må være for store, så barnet falder over sine egne fødder. Derudover anbefaler vi, at de små pus både har et par hjemme og et par i institutionen. Så bliver de ikke glemt i løbet af travle morgener og kaotiske eftermiddage.
Hjemmeskoene må også hellere end gerne være to forskellige modeller, hvis barnet har fået våde eller svedige fødder, og så foden ikke ”gror fast” i formen af den samme hjemmesko.
Se hele udvalget i hjemmesko til piger og hjemmesko til drenge.